Sømosen

Foto: Brønderslev Erhverv & Turisme

Enestående natur, et godt udflugtssted og forhenværende hjem for gøglere og andet godtfolk: Den eventyrlige Sømose venter kun på at blive opdaget!

I dag er Sømosen et idyllisk sted, hvor mange nyder naturen, men for ca. 100 år siden var mosen et ugæstfrit sted og hjem for en række farende folk.

Smuk natur med en spændende historie

Sømosen er en højmose beliggende inde mellem de høje bakker i Jyske Ås i den sydlige del af Dronninglund Storskov.

Sømosen udgør den sydligste del af Jyske Ås og beskrives som en idyllisk naturperle med åbent vand og hængesæk på mosebund samt tæt sivskov og dunhamre ved brinken.  En trampet sti leder dig hele vejen rundt om Sømosen. Undervejs er der borde og bænke, hvor man kan nyde en medbragt madkurv til den smukke udsigt over søen.

Sømosen bærer samtidig på en spændende historie om fortids folkeliv og er bestemt et besøg værd.

P-pladsen på Sømosen kan benyttes til vandreruten. Den finder du på venstre hånd på Kirkevej i den sydlige del af Dronninglund Storskov.

Vandreruter

Vandrerutenetværket i Dronninglund Storskov består af 3 ruter, som alle er afmærkede. Den ene rute, Sømoseruten, starter i Sømosen.

  • Bøgeskovsruten er markeret med gul og er enten 3,5 km i forkortet længde eller 6 km i fuld længde.
  • Nåleskovsruten er markeret med blå og er 5 km lang.
  • Sømoseruten er markeret med rød og er enten 2 km i forkortet længde eller 3 km i fuld længde.

Download folder med rutekort

OBS: Ruterne er ikke egnet for gangbesværede, kørestolsbrugere eller andre køretøjer.

Sømosens historie

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Sømosens bakker var omkring år 1900 hjemsted for en række farende folk. 

Sømosen var på det tidspunkt et ugæstfrit sted, hvor de lokale beboere kun kom for at grave tørv om foråret. Derfor tiltrak stedet en gruppe af mennesker, som ønskede at være sig selv. Sømosens beboere, de rejsende, boede om vinteren i primitive hytter langs mosens nordside, og den dag i dag kan du stadig se de små jordhytters omrids flere steder. Resterne fra dengang vidner om en speciel og spændende periode i Sømosens historie. 

De rejsendes forfædre var ansat af den danske konge som soldater, og når de ikke skulle være til rådighed for kongen, rejste de rundt som skærslippere, musikanter og gøglere. Da kongen fandt ud af, at det var billigere at bruge bønder som soldater og dermed indførte værnepligten, blev de fyret. Selvom de mange steder blev jaget bort af danskerne, følte de sig stadig tro mod Danmark, og en gruppe af dem begyndte at vandre nordpå. En del af dem slog sig ned ved Sømosen, langt fra egnens øvrige beboere. 

Fra de rejsende, som bosatte sig i Sømosen, stammer flere af vores kendte cirkus- og gøglerfamilier, herunder Mundeling, Hertzberg, Miehe, Benneweis og Enoch. 

Omkring år 1900 var Sømosebyen den største i Dronninglund Sogn med op mod 400 beboere. De rejsende havde deres eget sprog, som ingen andre kunne forstå, og endda deres eget flag! 

Beboerne i Sømosen 

Der var tre typer af beboere i Sømosen: 

Cirkusfolkene, som boede i Søkælderen.  

Tivolifolkene, som boede i mosens østende.  

“Krajlerne”, mosens øvrige beboere, som bl.a. var sigøjnere og tatere, og som forsøgte at mase sig ind blandt cirkus- og tivolifolkene. 

Det siges at der ofte var uoverensstemmelser grupperne imellem, og at der ofte blev råbt ukvemsord tværs gennem mosen på den tid.  

Cirkusfolk og tivolifolk 

Mundeling i Søkælderen 

Christian Adolph Andreas Mundeling, født 1832 i Ditmarsken, var skærslipper og kom til Sømosen i 1877. Man siger, at Mundeling regerede Sømosen, og han byggede en stor hytte, Lyrehuset, sammen med sin kone Anna Catharina Dorothea Lucia Hertzberg.  

Sammen fik de 12 børn, blandt andre Erhardt og Justine Mundeling. Erhardt lærte skærslipper-håndværket af sin far, men begyndte også at lære sig akrobatik og gøglernumre, som han så småt begyndte at optræde med på sin vej rundt om i landet. Mundeling fik efterhånden stor succes med sit cirkus, og snart købte han et telt, der kunne rumme 200 tilskuere. I 1903 købte Mundeling Villa Vinterhvile i Brovst, og her byggede han også et ridehus med en manege på 13 meter i diameter. I dag står ridehuset i Rhododendronparken i Brønderslev, hvor det kendes under navnet “Den Runde Pavillon”! 

I 1926 måtte Mundeling efter 30 år som cirkusdirektør lukke sit cirkus. Erhardts søster Justine Mundeling, en flot og statelig dame, blev boende længe i Sømosen. Her byggede hun i år 1900 et hus af soltørrede lersten. Hun boede i huset helt ind til 1931, hvor hun solgte huset til Polak Marie for 200 kroner. Sidenhen flyttede hun til Aalborg og hun døde i 1958.  

Polak Marie boede i det lille hus af soltørrede lersten til december 1954. Huset faldt sidenhen sammen, men man kan stadig se spor af ler fra husets mursten den dag i dag.  

Hertzberg i den Østlige del af Sømosen 

Heinrich Christopher Hertzberg blev født i 1841 i Ditmarsken. Han var skærslipper og akrobat, og han byggede i 1881 en hytte på 5 x 7 m delvist gravet ned i de høje bakker. Hertzberg var en del af tivolifolket, som rejste rundt med vogn og tivolikarrusel om sommeren og boede i Sømosen efterår og vinter. Rundt om hytten plantede Hertzberg frugttræer, blandt andet æbletræer, som stadig står den dag i dag. 

Generation efter generation af Hertzberg-familien rejste landet rundt med deres tivoli, og børnene gik derfor i mange forskellige skoler, blandt andet Thorup skole ikke langt herfra. Efterhånden flyttede tivolifolkene fra Sømosen og bosatte sig i huse i området rundt omkring Dronninglund, men du kan stadig se et tydeligt omrids af Heinrich Hertzbergs hytte i Sømosen.  

Eneboerne 

Efter de rejsende flyttede fra Sømosen, flyttede der en række eneboere ind, herunder Jens Voergård og “Mohren”. 

Jens Voergård 

Jens Voergård, født i 1860 på Voergård, kom til Sømosen i 1925. Efter at have boet til leje, blandt andet hos Mohren, byggede han i 1932 sit eget hus. Du kan stadig se resterne af husets sokkel og Jens’ have. 

Jens var glad for naturen og han var en velbegavet mand, som havde haft mange betydningsfulde jobs, blandt andet som arbejdsleder for store dræningsprojekter. Folk i området var trygge ved ham, og de brugte ham ofte som babysitter. Han kunne godt lide en dram, og sagde altid til børnene: “Puha, hvor smager det godt, men hold dig fra det bette ven”. 

Jens døde i 1938 på Dronninglund Sygehus, men hans hus kunne ses i Sømosen i flere år efterfølgende. 

"Mohren"

Mohren, døbt Christian Julius Mohr, blev født i 1860 på fattiggården i Skæve. Han var klunser, handelsmand og brøndgraver, og som den eneste af Sømosebeboerne ejede han selv sit hus i Sømosen. Grunden købte han for ½ flaske snaps og to øl. For at markere handlen, plantede han på grunden en trefløjet birk, som du stadig kan se den dag i dag. 

Mohren fik, inden han kom til Sømosen, 10 børn med Kirsten Marie Andersen, som, måske med rette, var et hidsigt gemyt. Mohren flygtede, måske af den grund, fra kone og børn og bosatte sig i Sømosen.  

Mohren var lidt af en spasmager, og han elskede at lave løjer med tørvegraverne, når de spiste mellemmadder på “Banken”.  

Mohren fik også en datter, Viola, med naboen Justine Mundeling. 

Indholdet er baseret på materiale fra Thorup Lokalhistoriske Arkiv.