Serritslev Købmandsgaard

Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Adresse

Syrenvej 15, Serritslev

9700 Brønderslev

Kontakt

E-mail:kunde@serritslev-koebmandsgaard.dk

Telefon:98 83 70 60

Købmandsgaarden er en lokal og autentisk købmandsforretning beliggende ved Serritslev nord for Brønderslev, som sælger blandt andet de populære produkter fra Sønderhaven Gårdmejeri, hvis oste er prisvindere på internationalt niveau.

Få et overblik over de lokale produkter, som sælges hos Købmandsgaarden i Serritslev:

Sønderhaven Gårdmejeri

Sønderhaven er indehaver af de 3 vinderroste oste fra World Cheese Awards:

Rød sol er en rødkitost, inspireret af Port Salut. Efter osten er kommet op af saltlagen, kommer den på modningslager. Mens den er der, bliver den vendt i mjød for at give osten sit eget præg i smagen. Man kan spise skorpen. Osten er tiltænkt som en del af et ostebord eller dessertost. Osten er lavet med det oprindelige fedtindhold.

Retro 45+ er en fast ost, med lidt sødlig nøddesmag, og ifølge ostekendere, med den særlige Nordiske smag. Osten er med naturskorpe. Gem skorpen, og riv den over mad, således at intet går til spilde. Vi har ikke noget bevis, men anser det for sandsynligt, at man for over 100 år siden ikke parafinerede oste, bla derfor navnet Sønderhaven Retro.

Rød Sønderhaven er en blød kraftigt smagende Rødkitost på linje med den franske Altesse. Denne ost bliver vendt hver dag i ca. 14 dage. Herefter får osten den karaktaristiske gulerodsfarve på skorpen, som absolut kan og bør spises. Det er en fisket ost - dvs. at osten har fået ilt, mens den fyldes i formene. Osten er lavet af mælk med det oprindelige fedtindhold. Smagen og udseendet gør, at den altid bør være en del af et ostebord.

Det giver den højeste grad af sporbarhed, lige fra græsset på marken til den færdige ost i butikken. For ikke at nævne en helt unik smag. På Sønderhaven mejeri producerer de selv foderet til køerne på egne omkringliggende marker. Det eneste ekstra, der fodres med, er kraftfoder for at give køerne energi nok til at klare en høj mælkeproduktion.

Fødevarerne her er autentiske fordi de er fri for kunstige effekter. Gårdmejeriets produkter kan kaldes gammeldags, fordi de er produceret på samme måde, som man gjorde før i tiden. Det er dog ikke af nostalgi, der bruges gammeldags kærne til smørret og ostene vendes med håndkraft. Det smager bare bedre, og man satser ikke på masseproduktion.

Dyrene bliver behandlet ordentligt og snakket med hver dag. Der skal være en god og varm stemning i stalden; for dyr og menneskers skyld, men også for smagens.

Ud over at være Danmarks eneste mejeri, der udelukkende bruger eget mælk til egne produkter, fortæller man hos Sønderhaven gerne resultaterne på de seneste analyser af mælkens renhed.

 

Hybengaarden

Hos Serritslev Købmandsgård finder du også lækre marmelader, saucer og lækre bærprodukter lavet på nordiske bær. Særligt deres hybenprodukter er populære - deraf navnet Hybengaarden. 

 

Bøgebæk Økologi

Købmandsgaarden i Serritslev sælger desuden produkter fra Bøgebæk Økologi. Det er her man henter de friske, lokale og økologiske æg - og de smager bare bedre.

Adresse

Syrenvej 15, Serritslev

9700 Brønderslev

Updated by:
Brønderslev Erhverv & Turisme