Nørre Ådalen

Det skønne naturområde Nørre Ådalen er beliggende i den nordlige del af Brønderslev. Området er varieret og bakket, da det stammer tilbage fra den sidste istid.

Området er bynært, men lader dig alligevel trække frisk luft i et åndehul væk fra trafik og støj. Parker ved det nye sundhedshus og gå ad ruten ved Thorsvej. Langs vandreruten (på 4,7 km) kommer da forbi 2 gravhøje, pladser med bordebænke og dalslugter.

Området ligger tæt på Grindsted Plantage og skoven nord for Psykiatrihistorisk Museum, hvor du kan hilse på rådyrene.

På selve ruten findes der oversigtskort og skiltning med beskrivelse af rutens forløb og de ting, som du kan opleve undervejs.

Del denne side

Vil du vide mere?

Download Nørre Ådalens vandrerute på Alltrails