Dronninglund Kunstcenter

Dronninglund Kunstcenter er stedet, hvor kunst, arkitektur og nordjysk natur mødes i skøn forening.

Dronninglund Kunstcenter er et spændende kunst- og kulturhus, som ligger i udkanten af Dronninglund Storskov. 

Dronninglund Kunstcenters karakteristiske bygning leder tankerne hen på selveste Operahuset i Sydney, og sammen med den omkringliggende natur og de unikke udstillinger udgør det en mageløs helhedsoplevelse.

Dronninglund Kunstcenter på 1200 kvm blev opført i 1977 af Birger Jensen, som med denne unikke bygning realiserede sin drøm om at skabe et center for kunst og kultur. Kunstcentret er et yndet udstillingssted i 3 etager for mange former for kunst. Bygningerne vækker betydelig opsigt bl.a. på grund af de særlige gavlpartier med lysindfald. Kunstcentret er placeret i sydkanten af Dronninglund Storskov nær Dronninglund By, Dronninglund Golfklub og Dronninglund Slot.

Kunstcentret har skiftende udstillinger fra marts til november og finder hvert år på nye interessante kunstformer og værker at fylde i de smukke lokaler.

Kunstcentret har egen café med tilbud på lette frokostretter samt kaffe og brød. Centret har også egen galleributik, hvor du kan købe et stort udbud af kunsthåndværk, fremstillet af fortrinsvis lokale kunstnere.

Del denne side

Kontakt
Dronninglund Kunstcenter
Thorup Hedevej 1
9330 Dronninglund 

Tlf.: +45 96 47 66 00
www.dronnin...

Åbningstider:
Tirsdag-fredag kl. 13-17
Lørdag-søndag kl. 11-17
Helligdage 11-17
 

Kunstudstillinger

Oplev et stort udvalg af spændende udstillinger af kunst for enhver smag.