Velkommen til Nygårdsminde - et oplevelsessted med massevis af muligheder. Nyd en rundtur i vinmarken og smag dansk kvalitetsvin, hold dit VIP-møde i de imponerende lokaler, tag en tur på parkgolfbanen, eller nyd freden og roen i den smukke omkringliggende have.
Nygårdsminde Vingård er er en lille kvalitetsbevidst vingård med 2.000 vinstokke. Vinplanterne blev plantet i 2010–2016 og vokser nu flot på ca. 1,2 hektar på en sydvendt skråning.
For mange klinger vin “Made in Denmark” stadig mærkeligt, men faktum er, at der bliver dyrket vin i Danmark - god vin. På Nygårdsminde har vinbonden Jan og vinbondekonen Gitte taget udfordringen op, og de producerer hvert år liflige vine, både hvidvin, rødvin, portvin og ikke mindst deres berømte Nygårdsminde Rosé.
Jan og Gittes drivkraft er at starte nye ting op, at opbygge samarbejder, at møde mennesker og etablere netværk, godt understøttet af personlige egenskaber som vedholdenhed og engagement, kombineret med godt håndværk og høje kvalitetskrav.
Der arrangeres løbende planlagte rundvisninger og vinsmagninger på vingården, men kontakt gerne Jan og Gitte og få arrangeret en skøn tur i vinmarken, når det passer jer.
Kontakt:
Vinbonden Jan 26 30 64 48
Vinbondekonen Gitte 22 94 15 11
E-mail: lunde@nygaardsminde.dk
Nu kan du også spille parkgolf på Nygårdsminde – en sjov og sund oplevelse for alle!
Da Jan Lunde i 2010 byggede Nygårdsminde havde han fra begyndelsen en drøm om at anlægge en lille golfbane på græsplænen ved indkørslen op til huset. Den drøm er ny gået i opfyldelse og kan komme alle andre til gode. Nu er parkgolfbanen nemlig åben.
Hvad er parkgolf?
Parkgolf er en mellemting mellem minigolf og almindelig golf eller det kunne også godt minde lidt om en mellemting mellem golf og kroket. Parkgolf spilles på en mindre bane end en almindelig golfbane og så er det ikke nær så svært som at spille golf.
Parkgolf er oprindeligt et koncept fra Japan. Som navnet siger, så spilles parkgolf i en park. Derfor har Gitte og Jan Lunde både anlagt parkgolfbanen og beplantet områder med mange forskellige planter, så det kommer til at være et parkområde.
En runde parkgolf består af 9 huller hvor bolden skal slås i. En runde kaldes en sløjfe, og dem er der 3 af på Nygårdsminde. Parkgolf spilles med en bold på størrelse med en tennisbold, og man anvender samme kølle til alle slag. Pga. størrelsen kommer bolden aldrig højt op i luften, så der er ingen fare for vildtfarende bolde. Banen er bygget op som en almindelig golfbane med teested, fairway, rough, bunker og out-of-bounds områder.
Nygårdsminde Vingård er med sin beliggenhed med vinmarker og idylliske omgivelser det ideelle sted for dit næste VIP møde: Fx til møde i bestyrelsen eller når I skal samle ledergruppen i en særlig anledning.
I får naturligvis også en rundvisning i vinmarkerne og smager på vinen. I kan også benytte mulighed til at ryste gruppen sammen med en gang parkgolf i det smukke parkanlæg.
Nygårdsmindes faciliteter
Kontakt Nygårdsminde og lad dem skræddersy et tilbud til dig på 26306448 eller lunde@nygaardsminde.dk
Nygårdsminde består ud over det smukke hus, vinmarkerne og parkgolfbanen af en stor og flot anlagt blomsterhave, en lille frugtplantage og en skøn køkkenhave.
Tolstrupvej 102
9700 Brønderslev
Længdegrad : 9.941844
Breddegrad : 57.288884