Mountainbikerute i Dronninglund

Er du og din familie vild med at cykle, så grib din mountainbike og tag hele familien med på den børnevenlige mountainbikebane ved Dronninglund.

I Dronninglund Naturpark er denne skønne mountainbikebane etableret, så du trygt kan tage hele familien med i de naturskønne omgivelser. Den ensrettede rute er afmærket med pile og strækker sig ca. 3 km rundt i naturens skønhed.

Mountainbikerute i Hjallerup

I Byskoven i Hjallerup finder du en 3 km lang mountainbikebane. Banen blev indviet i 2012 efter frivillige fra cykelklubben Team Hjallerup havde arbejdet i skoven gennem længere tid.

Mountainbikebanen består af to ruter, som begge slår sving gennem træer, forbi skrænter og længere stræk. Da banen er for alle, er der også indtegnet to ruter; en rød og en blå.

Hjallerup Kino

Siden 1982 har Hjallerup Kino været en del af Hjallerup Samvirkes populære aktiviteter.

Kino viser film hver aften og ofte om eftermiddagen til konkurrencedygtige priser.

Hjallerup Kino drives udelukkende af frivilligt arbejde, hvor mindst 60 personer hjælper til mindst en gang om måneden - enten ved at være filmoperatør, billet/sliksælgere eller ved at hjælpe med rengøringen.

Hjallerup hundeskov

Den fornyligt indvidede hundeskov i udkanten af Hjallerup er et sted hvor både hunde og dens ejere kan mødes og få noget motion. Hundeskoven er placeret nær Frederikshvile og er en hektar stor. Hundeskoven er indhegnet.

Den nye hundeskov blev indviet i september 2012. 

EKKO

2. September 2012 blev Thilo Franks Kunstværk EKKO indviet. EKKO ligger placeret ved Hjallerup Sø, tæt på markedspladsen.

EKKO tilbyder brugerne en særlig gåtur og lydoplevelse. EKKO er en 60 meter lang korrridor bygget af 199 træstammer, der hver drejer lidt, så konstruktionen vender sig en gang om selv selv.