Nørre Ådalen

Det skønne naturområde Nørre Ådalen er beliggende i den nordlige del af Brønderslev. Området er varieret og bakket, da det stammer tilbage fra den sidste istid.

Området er bynært, men lader dig alligevel trække frisk luft i et åndehul væk fra trafik og støj. Parker ved det nye sundhedshus og gå ad ruten ved Thorsvej. Langs vandreruten (på 4,7 km) kommer da forbi 2 gravhøje, pladser med bordebænke og dalslugter.

Vandrerute i Nørre Ådalen

Ruten (4,7 km) som ligger i den nordlige del af brønderslev, guider dig igennen en smuk bakket natur, som viser spor fra den sidste istid. Dette ses mest markant i dalslugterne ved Thorsmark.

Parkering findes ved det nye sundhedshus. Derfra går man af Thorsvej, hvor der for enden af vejen findes 2 gravhøje. Undervejs på ruten er der pladser med bordebænke, hvor det er perfekt at nyde noget mad i de smukke omgivelser.

Spor i Landskabet

Spor i Landskabet er afmærkede vandreruter på privat jord. Spor i Landskabet er et fælles projekt mellem lodsejere, kommuner, Miljø- og Fødevareministeriet og øvrige interessenter og frivillige, der blev lanceret i 1997. Sporene skal give alle mulighed for at opleve sider af naturen, der ellers ikke er tilgængelig for offentligheden - en anderledes natur- og kulturoplevelse i "Danmarks baghave".

Vandreruter i Dronninglund Naturpark

Dronninglund Naturpark er stedet for alle: Vandreruter, hundeskov, jungesti, minigolf og massevis af aktiviteter og oplevelser.

Eventyrstien er en audiooplevelse, hvor skulpturene fortæller deres egne historier ved hjælp af QR koder, som du scanner med din smartphone.

Vandreruterne er opmærkede og du kan ikke undgå at møde sjove oplevelser på din vej gennem den hyggelige skov lige uden for Dronninglund by.

Vandreruter i Søheden Skov

Tag med på en af de mange skønne vandreture i Søheden Skovkompleks!

Vandreruter i Dronninglund Storskov

Dronninglund Storskov

Dronninglund Storskov byder med sine 961 ha. på en naturoplevelse ud over det sædvanlige. I skoven finder du et net af spændende vandreruter, hvis forløb går gennem varieret og åndeløst smuk natur.

Alderslyst Vingård

Alderslyst Vingård blev bygget i 1911, hvoraf den fik navnet. Gården er tilbygget i 1946. Lokalerne er restaureret, så de ligner de oprindelige. Gården ligger på sydsiden af Jyske ÅS med udsigt til Aalborg.

Dronninglund Kunstcenter

Dronninglund Kunstcenter er et spændende kunst- og kulturhus, som ligger i udkanten af Dronninglund Storskov. 

Dronninglund Kunstcenters karakteristiske bygning leder tankerne hen på selveste Operahuset i Sydney, og sammen med den omkringliggende natur og de unikke udstillinger udgør det en mageløs helhedsoplevelse.

Dronninglund Golfklub

Dronninglund Golfklub er det nyeste skud på stammen af udfordrende golfbaner i det Nordjyske. Dronninglund Golfklub kan byde på naturskønne omgivelser, og med sine mere end 6000 meter fra Backtee, er Dronninglund Golfklub Nordjyllands længste. Du får en masse spændende udfordringer på hele runden.

Banen er anlagt med ca. halvdelen af hullerne i den smukke Dronninglund Storskov, og den anden halvdel i åbent terræn.

MOSƧ - Museum for Forsyning og Bæredygtighed

Mennesker i Vildmosen, Møllerne og på Jyske Ås

Gennem udstillinger og arrangementsdage hen over året fortæller museet den spændende og dramatiske historie om befolkningens tilværelse og arbejde i et langt historisk perspektiv i Vendsyssel, om livet på en møllegård gennem århundreder, om kampen for overlevelse i et uvejsomt terræn i Store Vildmose og om selvforsyning og industrialisering på landet og i byen.  

Handelsliv i Dronninglund

Dronninglund byder på et stort udvalg af både dagligvarebutikker, specielforretninger og servicebutikker. Her er alt hvad man skal bruge, uanset om man mangler nyt tøj, noget til hjemmet eller til at forkæle sig selv med. Der er en hyggelige atmosfære i Dronninglund, og altid et smil på læben.

Se hvilke forretninger der findes i Dronninglund her.

Egnssamlingen for Østvendsyssel (Try Museum)

Egnsmindesamlingen for Østvendsyssel

Dronninglund Storskov og Sømosen

Dronninglund storskov

Dronninglund Storskov byder med sine 961 ha på en naturoplevelse udover det sædvanlige. Skoven, der er præget af nåle- og løvskov, har et stort udvalg af afmærkede vandreture, både for børn og voksne. I skoven findes der ligeledes mange spor fra fortiden, eksempelvis Troldestenen, som er en rest fra istiden. Vendsyssels højeste punkt med sine 136 meter over havet, Knøsen, er ligeledes at finde i storskoven.

Jyske Ås

Jyske Ås

Jyske Ås er en 28 km lang højderyg, som strækker sig ned gennem Vendsyssel. Højderyggen er 2-3 km bred, og flere af bakketoppene er over 100 m høje. Du vil være 136 meter over havets overflade, når du står på Vendsyssels højeste punkt, Knøsen.
Jyske Ås er ikke, trods dets navn, en ås. Den blev skabt ved sidste istid. Hele terrænet omkring Dronninglund er stærkt kuperet. Spændende langdysser og gravhøje ligger spredt i området.