Vandreture langs Hærvejen

Hærvejsruten er et fælles nordisk projekt, som blev indviet i maj 2014. Ruterne på Hærvejen menes at kunne spores 4000 år tilbage. Ruterne blev dog først skriftligt bekræftet i starten af middelalderen, hvor Hærvejen fungerede som en fælles hovedåre gennem hele Jylland.

Hærvejen består af både vandre- og cykelruter. I Vendsyssel findes der en østlig og en vestlig gren af Hærvejs-vandreruter. Den østlige del af den vendsysselske Hærvejs-vandrerute starter i Aalborg og fortsætter via Hammer Bakker gennem Ørum, Klokkerholm og videre nordpå til Frederikshavn. Den vestlige del drejer ind mod midten af Vendsyssel fra Blokhus ved Vesterhavet og går gennem Brønderslev Kommune ved Manna og Thise Kirke.

Langs den østlige Hærvej kommer du forbi det smukke fredede område ved Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken, som er en del af Jyske Ås. Området blev fredet i 1994 og udgør ca. 70 ha. Der er offentlig adgang til fods af de afmærkede stier. . For at finde yderligere oplysninger læs folderen "Ture i fredet område: Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken".

Se et overordnet kort over Hærvejsruter i Vendsyssel her

Skal du overnatte langs Hærvejen?
Få overblik over overnatningssteder langs den østlige del af Hærvejsruten her
Få overblik over overnatningssteder langs den vestlige del af Hærvejsruten her og her

Del denne side

Vil du vide mere?
Hærvejen i Nordjylland

 

Shelters

Shelters

Ønsker du en naturoplevelse ud over det sædvanlige? Så tilbring natten ude i den friske natur, og få en oplevelse du sent vil glemme i de mange shelters rundt om i kommunen.