Dronninglund Kunstcenter

Attraktioner
Gallerier
Unik kunst i nordjyske omgivelser. Dronninglund Kunstcenter er stedet, hvor kunst, natur og arkitektur mødes i skøn forening.  
Adresse

Thorup Hedevej 1

9330 Dronninglund

Kontakt

E-mail:info@dronninglund-kunstcenter.dk

Telefon:+45 96 47 66 00

Dronninglund Kunstcenters karakteristiske bygning leder tankerne hen på selveste Operahuset i Sydney, og sammen med den omkringliggende natur og de unikke udstillinger udgør det en mageløs helhedsoplevelse.

Dronninglund Kunstcenter på 1200 kvm. blev opført i 1977, og er et yndet udstillingssted i 3 etager for mange former for kunst. Bygningerne vækker betydelig opsigt bl.a. på grund af de særlige gavlpartier med lysindfald. Centret er placeret i sydkanten af Dronninglund Storskov nær Dronninglund By, Dronninglund Golfklub og Dronninglund Slot.

Kunstcentret har skiftende udstillinger fra marts til november og finder hvert år på nye interessante kunstformer og værker at fylde i de smukke lokaler.

Kunstcentret har egen café med tilbud på lette frokostretter samt kaffe og brød. Der er også mulighed for at besøge galleributikken, som har at stort udbud af kunsthåndværk, fremstillet af fortrinsvis lokale kunstnere.

Adresse

Thorup Hedevej 1

9330 Dronninglund

Facilities

Akvarel

Galleri

Maleri

Grafik

Tegning

Fotografi

Galleri

Skulptur

Glaskunst

Keramik

Relaterede produkter

Updated by:
Brønderslev Erhverv & Turisme