Omvej

Appen Omvej er din private turguide til skønne gå- og vandreture i Brønderslev Kommune.

Omvej

Omvej guider dig fra punkt til punkt, alt i mens du hører spændende historier om den rute, som du går på. Kortet viser dig næste punkt i rækken, og Omvej fortæller dig, i hvilken retning du skal gå.

Invitér familien med på en hyggelig tur i smuk natur og bliv samtidig klogere på lokalområdet.

Omvej virker til IOS - download appen, og så snart du har dine høretelefoner på er du klar til at udforske spændende historiske ruter.

Over tid vil flere ruter komme til i app'en, alle beliggende i smukke natur- og kulturhistoriske omgivelser, hver med deres unikke historie.

Gå direkte til App Store og hent Omvej gratis

 

Omvej giver dig: Audioguide Rhododendronparken Hedelund

Den første rute er nu næsten klar til start: Tag med på en guidet tur i nordens største Rhododendronpark - lige når det passer dig!

Download Omvej på din iPhone, tag en tur til Rhododendronparken midt i Brønderslev by, og få en unik oplevelse, som kombinerer naturens lyde, dufte og friske luft med parkens spændende historie.

App'en virker bedst med hørertelefoner. App'en guider dig fra post til post - 9 i alt - gennem åarken og fortæller dig de enkelte, finurlige og spændende historier fra parken gennem tiden.

Hver gang, du har hørt én posts fortælling til ende, bliver næste post synlig på app'ens kort, og du kan nu bevæge dig videre på din tur blandt de smukke omgivelser i parken.

 

Appen er udviklet af Det Gode Firma i samarbejde med Brønderslev Erhverv & Turisme

Del denne side

Hen Omvej i App Store

Brug QR-koden for at komme til App Store:

Eller gå direkte til App Store og hent Omvej gratis

Rhododendronparken i Brønderslev

Rhododendronparken i Brønderslev er én stor farvesymfoni af blomster i maj, juni og juli. Parken er den største af slagsen i Nordeuropa. Her finder du mere end 10.000 planter.