Bondegårdscamping Ny Vestermark

Kunne du tænke dig at parkere din autocamper eller campingvogn på en plads fri for bilstøj og naboer tæt på? Så er Ny Vestermark lige stedet.

Med udsigt til skov og græssende kreaturer, gøgens kukken i det fjerne og måske en lille mis på besøg, kan man kun slappe af. Du kan gå en tur på gården, kigge ind til bondemanden når han fodrer sine dyr, smage lidt på bærene i haven og nyde alle de forskellige blomster i den store have. Om aftenen kan du tænde bål og og nyde den sidste fuglesang inden nattergalen tager over og synger os i søvn.

Autocamperpladsen

Ny Vestermark har flere steder med god plads til at campere, både autocamper og bil med campingvogn.
Pris for en overnatning: kr. 100,- med vandpåfyldning og affaldstømning
Strøm, bad og toilet, spildevandstømning og adgang til vaskemaskine kan tilkøbes.
Kæledyr er tilladt.
Vi bor centralt med hensyn til byer: 5 km. til en mindre by med dagligvarehandel (Øster Brønderslev) og 10 km. til Brønderslev, hvor du finder butikker og restauranter.

Bondegården

Ny Vestermark er et mindre landbrug med opfedning af tyre til slagtning og en lille besætning af Herford og Simentaler som går og pynter på landskabet. Plus 20-30 æglæggende høns, 7-8 gårdkatte og to hunde. En gammel korthåret hønsehund og en ung korthåret hønsehund. Der hører ca. 45 ha jord til gården, hvoraf halvdelen er vedvarende græs og skov og resten er til korn/ensilage.

Del denne side

Opdateret af:

Brønderslev Erhverv & Turisme turisme@99454545.dk
 

Kontakt

Adresse

Hollenstedvej 247
9700 Brønderslev

Telefon

+45 22 89 86 56

Mobiltelefon

+45 40 27 06 41

Fakta

  • Faciliteter

    • Tømning af kemiske toiletter
    • Vandforsyning
    • Elstik
    • Sanitære faciliteter
    • Tømning af spildevand

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.04924894
Latitude : 57.21593802