Mountainbikerute i Dronninglund

Er du og din familie vild med at cykle, så grib din mountainbike og tag hele familien med på den børnevenlige mountainbikebane ved Dronninglund.

I Dronninglund Naturpark er denne skønne mountainbikebane etableret, så du trygt kan tage hele familien med i de naturskønne omgivelser. Den ensrettede rute er afmærket med pile og strækker sig ca. 3 km rundt i naturens skønhed.

Mountainbikerute i Hjallerup

I Byskoven i Hjallerup finder du en 3 km lang mountainbikebane. Banen blev indviet i 2012 efter frivillige fra cykelklubben Team Hjallerup havde arbejdet i skoven gennem længere tid.

Mountainbikebanen består af to ruter, som begge slår sving gennem træer, forbi skrænter og længere stræk. Da banen er for alle, er der også indtegnet to ruter; en rød og en blå.

Jyske Ås

Jyske Ås

Jyske Ås er en 28 km lang højderyg, som strækker sig tværs over Vendsyssel. Højderyggen er 2-3 km bred, og flere af bakketoppene er over 100 m høje. Du vil være 136 meter over havets overflade, når du står på Vendsyssels højeste punkt, Knøsen.
Jyske Ås er ikke, trods dets navn, en ås. Den blev skabt ved sidste istid. Hele terrænet omkring Dronninglund er stærkt kuperet. Spændende langdysser og gravhøje ligger spredt i området.