Store Vildmose

Store Vildmose er resterne af en stor højmose beliggende mellem Aabybro, Pandrup og Brønderslev. Store Vildmose er oprindeligt tørt land, som blev dyrket helt op i Jernalderen, men fra ca. 1500 f.Kr. begyndte der at kommer klimaforandringer og jernalderbønderne blev fortrængt fra området. Mosen voksede med tiden til en stor højmose på ca. 50 kvadratmeter.

Staten opkøbte store dele af Vildmosen i 1920´erne  og frem til 1950´erne begyndte et stort dræningsprojekt. Størstedelen af mosen blev derpå drænet og opdyrket, og i dag er der kun rester tilbage af den oprindelige Vildmose.

 

Myter og sagn om Store Vildmose


Stenene på Sandelsbjerg i Store Vildmose 

Den nye kirkeklokke på Børglum Kloster generede jættekvinden i Thise. Hun klagede sin nød til trolden, som havde været hendes forlovede i mange hundrede år. Han besluttede at smadre kirkeklokken med én kæmpestor sten. Han forsøgte tre gange uden held. Første sten ramte Aabybjerg, anden sten ramte Sandelbjerg, og den tredje Thise bakker. Ingen af de tre sten ramte altså Børglum Kloster og trædestenene ligger nu samlet ved Sandelsbjerg i store Vildmose. 

Røvernes trædesten i Store Vildmose

I gamle dage var mosen et frygteligt sted - en kæmpe højmose, hvori man kunne fare vild, synke i, eller måske endda blive overfaldet af røvere. Det fortælles, at disse røvere boede på Sandelsbjerg, og at trædestenene er lagt af røverne efter et meget snedigt system. Det skete nemlig engang imellem, at røverne efter deres tyvetogt blev forfulgt. Røverne kendte stenene i Vildmosen life så godt som deres egen bukselomme, og forfølgerne hoppede ikke langt nok og faldt i mosen.

Historien om gårdene nr. 1-19 i Store Vildmose

Omkring 1930 var der problemer med kvægtuberkulose, og staten besluttede at bruge Store Vildmose som karantæneomreåde for raske dyr. Landmænd fra hele landet sendte deres raske kreaturer herop, så de i mellemtiden kunne få deres stald desinficeret.

Der blev bygget 19 staldgårde, der hver bestod af to staldlænger og en lade - altså intet stuehus. derudover blev Centralgården, der fungerede som hovedgård, opført med boliger til forvalteren og karlene. Herfra red karlene sommer og vinter ud til gårdene og passede kreaturerne.

Da tuberkulosen var udryddet. lod man en del af den ene stald ombygge til bolig. herfter blev gårdene forpagtet ud. Det var et nøjsomt liv. Først i 1970´erne, hvor Københavnerne fik smag for den gode vildmosekartoffel, kom der bedre tider til landmændene. De havde forinden købt gårdene af staten. Efterhånden har gårderne i store Vildmose fået hver deres særpræg, men i daglig tale hedder de stadig går 1, gård 2, osv. Man bruger ikke vejrnumre.

 

Læs mere om de mange spændende oplevelser Store Vildmose gemmer på.

Share this page

Nyttige links

Er man interesseret i at få mere at vide omkring Vildmosen og Vildmosemuseet, kan man besøge følgende sider:

Vildmosemuseet

Vildmoseporten

Vandreruter / Hærvejsruten

 

Er det tid til en gåtur?