Vandreture

Hærvejsruten i Nordjylland

 

Hærvejsruten er et fællesnordiskprojekt, som blev indviet i maj 2014. 

Den østlige del af vandreruten kommer fra Aalborg via Hammer Bakker og gennem Ørum, Klokkerholm og videre nordpå til Frederikshavn. Den vestlige del går igennem Brønderslev Kommune ved Thise Kirke.

Læs meget mere om ruterne og se oversigtskort på www.haervej.dk og på www.bronderslev.dk. Du kan også få et gratis kort over ruterne på bibliotekerne i Brønderslev eller ved en af vores lokale turiststandere.

Vandreture i Dronninglund Storskov

Dronninglund Storskov er 915 ha og ligger i den sydlige ende af Jyske Ås. Det er muligt at følge tre forskellige ruter. Bøgeskovturen som er hhv. 3,5 og 6 km. Man kan vandre på Nåleskovturen, som er 5 km lang og sidst Sømoseturen som enten kan være 2 eller 3 km. Vil du vide mere om de 3 ture, kan du se ruterne samt en nærmere beskrivelse i folderen Vandreture i private skove - Dronninglund Storskov.

Find vej i .... Naturparken Dronninglund

Her kan du være med til en simpel skattejagt - et orienteringsløb - der fører dig rundt i skoven. Læs meget mere om, hvordan du gør på www.findveji.dk  

Tour de Landdistrikt

Tour de Landdistrikt er skabt med et ønske om at udbrede kendskabet til de mange stier, der findes i Brønderslev Kommunes landdistrikt. Du kan finde 23 forskellige ruter i ni forskellige  byer.

- Manna-Thise
- Serritslev
- Øster Brønderslev
- Jerslev
- Hallund
- Klokkerholm
- Flauenskjold
- Agersted
- Geraa-Melholt
 

Hvis du vil vide mere om de forskellige ruter, kan du hente en brochure på bibliotekerne i Brønderslev Kommune og i vores lokale turiststandere.

Spor i landskabet
Gravhøjsporet ved Klokkerholm

Gravhøjsporet har udgangspunkt ved Klokkerholm Møllesø og kommer forbi 11 forskellige gravhøje. Ruten er 4,4 km og afmærket med pile. For flere oplysninger om denne rute se "Gravhøjsporet ved Klokkerholm" eller kig forbi bibliotekerne eller de lokale turiststandere efter en folder.

Sporerne ved Hellum i Himmerland

Der findes to forskellige ruter på hhv. 4 km og 2,7 km, som er opdelt i rød og gul rute. For at få mere information, se "Sporerne ved Hellum"

Nordsøstien

Nordsøstien er  resultatet af et samarbejdsprojekt, hvor målet var at etablere vandreruter på gamle historiske steder rundt om i Nordsøområdet. 26 regioner i hhv. Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, England og Skotland medvirkede i projektet. I Danmark er ruten ca. 1500 km lang. Man kan opleve kystens kulturhistorie og ruterne Melholt-Lille Vildmose, som går igennem byerne Hou, Hals, Egense, Dokkedal og Lille vildmose og den anden rute Sæby-Melholt, hvor du passerer Asaa. Begge ruter går gennem Brønderslev Kommune.

Ture i fredet område: Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken

Området omkring Fejborg Bakke, Gravmosen og Bollebakken blev fredet i 1994 og udgør ca. 70 ha. Der er offentlig adgang til fods af de afmærkede stier. De fredede områder i Jyske Ås er forbundet med 32 km lang cykel- og gangsti fra Dronninglund til Øster Vrå. For at finde yderligere oplysninger læs folderen "Ture i fredet område: Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken". 

Oplevelser i skoven

Vil du have hele familien med på en skovtur, både dag og nat? Så find inspiration til gode oplevelser på www.naturekspeditionen.dk eller Visitnordjyllands hjemmeside.  

Jyske Ås

I Jyske Ås og i Dronninglund Storskov er der rig mulighed for at vandre og opleve områdets smukke natur. Prøv Bøgeskovturen, Nåleskovturen eller Sømoseturen, som er tre afmærkede ruter i Storskoven. Du kan se oversigtskortet her

Cykel - og gangsti

Du kan følge den afmærkede cykel- og gangsti på Jyske Ås. Det er Hærvejsruten - den nationale rute 3, hvor der er mulighed for at overnatte på primitive lejrpladser på ruten. Ruten går fra Dronninglund mod Øster Vrå, hvor du har tre muligheder for overnatning. Se kort over ruterne her.

Shelters i Jyske Ås: 
Stenbakken - Jyske Ås

Pladsen ligger ved landbrugsejendommen Stenbakken lige vest for Dorf. Et godt tip er at spadsere en aftentur ned til landsbyen Dorf, som har gadekær, mølle og kirke.

Slettingen - Jyske Ås

Pladsen ligger i Jyske Ås midt i Hedebakkerne. På Hærvejsruten 3 er der henvisning til pladsen.

Lunken - Jyske Ås

Pladsen ligger i Jyske Ås på en fredet, statsejet skovejendom. Tæt ved ligger de fredede områder Nymølle Bæk, Fejborg Bakke, Grevmose, Bollebakke og Slettingen. Der er afmærkede stier i området.

Få mere information om vandrestier i området ved Dronninglund Storskov her

Oplev naturen - Naturture i Brønderslev Kommune

De forskellige ture gennemføres under ledelse af Brønderslev Kommunes Naturvejledere og andre kompetente guider. Turene er gratis og kræver ingen tilmelding - du møder bare op.

Turene forløber over det meste af året, og byder på forskellige oplevelser for hele familien - Oplev Naturen - naturture i Brønderslev Kommune.

Del denne side

Links til vandreture

Her kan du finde relevante links til hjemmesider, PDF-filer samt andre relevante oplysninger.

Den nye Hærvejsrute
Kort over ruterne
 
Vandreture i Dronninglund Storskov
 
Tour de Landdistrikt
 
Spor i landskabet
 
Nordsøstien

Ture i fredet område

Oplevelser i skoven
 
Jyske Ås
Cykel og gangsti i Jyske Ås Se detailkort 4 og detailkort 5 (blå rute)
 
 Oplev naturen

Shelters

Ønsker du en naturoplevelse ud over det sædvanlige? Så tilbring natten ude i den friske natur, og få en oplevelse du sent vil glemme i de mange shelters rundt om i kommunen.