Kunst i Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune er spækket med spændende muligheder for at se på smuk, unik, tankevækkende og finurlig kunst. Dronninglund Kunstcenter i den smukke natur i den østlige del af kommunen er et sandt kunstværk i sig selv, som med "wauw"-effekt leder tankerne hen på Jørn Utzons Operahus i Sydney. Kunstværket EKKO ved Hjallerup drager besøgende med ind i en spændende verden af lyd og arkitektoniske former. Galleri Glocal Art ved Thorup udstiller, som det eneste i hele Danmark, altid afrikansk kunst fra Uganda, Kenya, Tanzania, Senegal og Nigeria. Dette er blot et udvalgt udsnit af kunstoplevelserne i kommunen, der tæller mange flere.

Dronninglund kunstcenter

Hvis du ønsker en spændende oplevelse når det handler om kunst, så er Dronninglund Kunstcenter bestemt et besøg værd.

Kunstcenteret er placeret midt i et dejligt naturområde i Dronninglund. Her får du en oplevelse både udenfor i form af den spændende bygning, som er blevet sammenlignet med Operahuset i Sidney, samt skulpturerne langs indgangen, men også indenfor, hvor der er skiftende udstillinger.

Kunstcenteret blev opført i 1977 af Birger Jensen, der havde en drøm om at få skabt en bygning, der kunne være rammen om kunst og kultur. Det har Birger Jensen formået at skabe med den karakteristiske bygning, der fra begyndelsen har været et populært sted, der har tiltrukket mange besøgende. Dog blev kunstcenteret overtaget af Tvind Koncernen i 1985 grundet økonomiske årsager, hvilket skabte en stille tid for det kulturelle. I 2001 vendte centerets skæbne, da en gruppe lokale borgere i samspil med økonomisk støtte fra virksomheder og fonde, købte kunstcenteret tilbage. Det resulterede i en genåbning af centeret, som fandt sted den 24. marts 2002.

I dag byder kunstcenteret på skiftende udstillinger, en spændende galleributik samt en lille café med prisbillige spisemuligheder. Dronninglund Kunstcenter åbner op for sæsonen søndag den 2. april 2017 med en påskeudstilling.

 

Kunstværket EKKO

Kunstværket EKKO, som ligger placeret ved Hjallerup sø, tæt på markedspladsen, er lavet af Thilo Frank, og blev indviet den 2. september 2012.

EKKO er resultatet af projektet ”Vores Kunst”, som DR, Statens Kunstfod og Statens Kunstråd stod bag.

EKKO tilbyder brugerne en helt særlig gåtur og lydoplevelse gennem kunstværkets 60 meter lange korridor bygget af 199 træstammer, som hver drejer lidt, så konstruktionen vender sig en gang om sig selv. Inde i værket oplever du en særlig lyd, da stemmer og fodtrin registreres af indbyggede mikrofoner, som gengives i træstammerne i en anden form. Dermed er brugerne, der benytter sig af kunstværket, medskabere af værket.

 

Galleri Glocal Art

Galleri Glocal Art er en unik perle af et galleri, som ikke kan opleves lignende andre steder.

Her kan du altid opleve et varieret udvalg af afrikansk kunst, og i galleributikken sælges mange unikke varer og kunstartikler, som ikke kan fås andre steder i landet. Glocal Art er velbesøgt af kunst- og afrika-interesserede fra ind- og udland, og både ambassadører og en dansk udenrigsminister har besøgt galleriet.

Besøger du Glocal Art støtter du samtidig en god sag, for galleriet har siden sin etablering i 2013 sendt tusindvis af kroner til hjælp i Afrika.

Del denne side

Kunsthåndværkere og gallerier
Kontakt:

Dronninglund Kunstcenter
Thorup Hedevej 6
9330 Dronninglund
website

Kunstværket EKKO
Algade 42
9320 Hjallerup
website 

EKKO brochure: Læs mere her

Galleri Glocal Art
Thorup Hedevej 3
9330 Dronninglund
website 

 

Pastor Laier - galleri

Kontakt:

Pastor Laiers Hus
Håndværkervej 7
9320 Hjallerup
website 

Slotte og den historiske arv

Gå på opdagelse på de to gamle slotte - Voergaard Slot og Dronninglund Slot. Slottene emmer af historie og skrækindgagende fortællinger om livet på slottene. I de smukke omgivelser kan du opleve spøgelser og blodpletten, der ikke kan vaskes af.