Dronninglund Kunstcenter og Kunstværket EKKO

Hos Dronninglund Kunstcenter får du en oplevelse både udenfor og indenfor. Udenfor vil du opleve en skøn natur, hvor den unikke bygning, der danner ramme om kunstcenteret, vil give dig en wauw-oplevelse, og få dig til at tænke på Operahuset i Sydney. Kunstværket EKKO, som du finder i Hjallerup, er resultatet af projektet ”Vores Kunst”, som DR, Statens Kunstfod og Statens Kunstråd stod bag. I EKKO vil du få en speciel lydoplevelse grundet nogle indbyggede mikrofoner, der opfanger lyden, og på den måder danner en form for ekko.

 

Dronninglund kunstcenter

Hvis du ønsker en spændende oplevelse når det handler om kunst, så er Dronninglund Kunstcenter bestemt et besøg værd. Kunstcenteret er placeret midt i et dejligt naturområde i Dronninglund. Her får du en oplevelse både udenfor i form af den spændende bygning, som er blevet sammenlignet med Operahuset i Sidney, samt skulpturerne langs indgangen, men også indenfor, hvor der er skiftende udstillinger.

Kunstcenteret blev opført i 1977 af Birger Jensen, der havde en drøm om at få skabt en bygning, der kunne være rammen om kunst og kultur. Det har Birger Jensen formået at skabe med den karakteristiske bygning, der fra begyndelsen har været et populært sted, der har tiltrukket mange besøgende. Dog blev kunstcenteret overtaget af Tvind Koncernen i 1985 grundet økonomiske årsager, hvilket skabte en stille tid for det kulturelle. I 2001 vendte centerets skæbne, da en gruppe lokale borgere i samspil med økonomisk støtte fra virksomheder og fonde, købte kunstcenteret tilbage. Det resulterede i en genåbning af centeret, som fandt sted den 24. marts 2002.

I dag byder kunstcenteret på skiftende udstillinger, en spændende galleributik samt en lille café med prisbillige spisemuligheder. Dronninglund Kunstcenter åbner op for sæsonen søndag den 2. april 2017 med en påskeudstilling.

 

Kunstværket EKKO

Kunstværket EKKO, som ligger placeret ved Hjallerup sø, tæt på markedspladsen, er lavet af Thilo Frank, og blev indviet den 2. september 2012. EKKO tilbyder brugerne en helt særlig gåtur og lydoplevelse gennem kunstværkets 60 meter lange korridor bygget af 199 træstammer, som hver drejer lidt, så konstruktionen vender sig en gang om sig selv. Inde i værket oplever du en særlig lyd, da stemmer og fodtrin registreres af indbyggede mikrofoner, som gengives i træstammerne i en anden form. Dermed er brugerne, der benytter sig af kunstværket, medskabere af værket.

 

Del denne side

Kunsthåndværkere og gallerier
Kontakt:

Dronninglund Kunstcenter
Thorup Hedevej 6
9330 Dronninglund
website

Kunstværket EKKO
Algade 42
9320 Hjallerup
website 

EKKO brochure: Læs mere her


 

Pastor Laier - galleri

Kontakt:

Pastor Laiers Hus
Håndværkervej 7
9320 Hjallerup
website 

Slotte og den historiske arv

Gå på opdagelse på de to gamle slotte - Voergaard Slot og Dronninglund Slot. Slottene emmer af historie og skrækindgagende fortællinger om livet på slottene. I de smukke omgivelser kan du opleve spøgelser og blodpletten, der ikke kan vaskes af.